NY X Row
Pris fra 63.000 DKK
Fornøjelse, motion og eventyr! X Row er en meget stabil, alsidig og let robåd. Ideel til såvel nybegyndere uanset alder, fysik og erfaring som til eventyr og gode oplevelser for den erfarne roer.
X Row er den nyeste båd designet og bygget af Liteboat i Frankrig. Frem for alt er det en båd med masser af plads og muligheder. X Row har som vores første båd et passagersæde, så man kan have sin kæreste, børn, venner eller sågar hunden med ud på vandet. Båden har store luger til vandtæt opbevaring af udstyr, telt mv. hvilket gør den velegnet til en tur med overnatning, en fisketur, en havjagt-tur, en kærestetur i aftensolen eller til badeturen med børnene. Mulighederne er mange.
Takket være designet glider båden exceptionelt godt, hvilket også gør den god til den daglige motionstur, hvor det er nemt at skyde en god fart. Som alle øvrige Liteboat-modeller er X Row lavet ved vakuum-infusion i den nyeste teknik med en glasfiber/karbon/komposit sandwichkonstruktion. Det gør båden både robust og let.
- Foldbare rigge
- Åregafler (2.stk)
- Rullesæde i lækkert træ
- Flex-feet fodspark
- Passagersæde i komposit
- Alle smådele leveres i en vandtæt Liteboat tur-taske
Dimensions | Datas |
---|---|
Length | Longueur | 5m / 16.4ft |
Beam | Largeur | 1,07m / 3.5ft |
Weight | Poids* | 55kg / 121.2lbs |
Max. load | Charge max | 220kg / 485lbs |
(*) Bådvægte er angivet som vejledende.